Hvis
Du ikke har egen kano er der flere udlejningsmuligheder langs vandløbet. Du kan
leje kano og udstyr på ét sted og tilbagelevere et andet sted, når Du har nået
turens afslutning. Udlejerne langs åløbet tilbyder transport af kano til og fra
start eller mål. Denne service giver Dig frihed at vælge den rute som passer Dig
bedst. Med oversigtskortet (i brochuren) kan Du planlægge Din rute i hovedtræk.
Ude i naturen vil Du dog få brug for det særlige "Lagaleds"-kort og
turbeskrivelser som findes på kanocentralerne og turistbureauerne. Hvis Du
for eksempel starter i søen Unnen kan Du, efter et enkelt løft, nå Bolmen, Sveriges
10. største sø med ikke mindre end 365 øer. Men begynd hvor Du har lyst langs
vandløbet. Foretrækker Du strømfyldte vandløb kan Du tage turen langs med strømmen
gennem Bolmåen og Lagan og fortsætte helt ud til Kattegat. Turen mod havet går
forbi smukke og interessante steder. Langs Lagaleden findes mindre søsystemer
hvor naturen kommer rigtig tæt på. Afsæt gerne en dag i Markarydssøerne eller
de naturskønne Hjörneredssøerne nær Laholm.
Vandløbet
veksler fra fredfyldte søer til strømfyldte vandløb. På oversigtskortet ser Du
hvor løft og overbæringer er nødvendige. De særlige kanokort giver mere detailjeret
information. Ved kraftværkerne må Du transportere Dit udstyr over land med hjælp
af særlige kanovogne der også kan lejes. Fiskeforholdene er glimrende. Du
kan tage gedde, aborre, ørred eller hvorfor ikke prøve natfiskeri efter sandart
og ål? Du skal dog have fiskekort til de forskellige områder Du passerer undervejs.
Åløbet
passerer naturskønne områder med rig kulturhistorie. På turistbureauerne og hos
kanocentralerne findes mere information om de seværdigheder Du glider forbi.....
eller gør ophold ved for at undersøge nærmere. Gør mange strandhug - der er meget
at se, men fremfor alt: Slag af og nyd det!

|
|